Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter
Din ekspert i totalløsninger til metalindustri, plastindustri, levnedsmiddel og farmaceutisk.
Epoxy fjerner uden brug af stærke opløsningsmidler
Vi har løsninger designet til fjernelse af epoxy i forskellige tilstande uden brug af stærke opløsningsmidler såsom acetone.
Anmasi på opkøb
Dansk Staalfilter Industri, som producerer olieseparatorer, båndfiltre og centralanlæg til olie- og kølesmøre-midler, er nu blevet en del af Anmasi.
Dette er sket i forbindelse med et planlagt generationsskifte, hvor Jan Hedeby Sørensen har købt aktierne af den tidligere grundlægger og medejer Arnfred Bøvling.
Læs også: Anmasi leverer kæmpeordre
Den fortsatte vækst og fremtidige drift af virksomheden vil blive varetaget af medejer Mads Bøvling-Kristensen og Jan Hedeby Sørensen, som i fællesskab skal drive virksomheden videre i rette ånd med fokus på kvalitet, nytænkning og design.
Læs også: Anmasi ind i 2015 med raketfart
Dansk Staalfilter Industri vil fortsat blive drevet som en selvstændig virksomhed, hvor alt projektering, design og produktion vil blive varetaget på fabrikken i Kjellerup ved Bjerringbro af Mads Bøvling-Kristensen. Alle salgsaktiviteter vil til gengæld blive håndteret af Anmasi i Grindsted. Samtidig vil alle maskiner blive leveret med Anmasis brand.
Gang i udviklingen
Det første initiativ efter generationsskiftet er udviklingen af en ny Mini-cleaner, som bliver introduceret til foråret. Dette er et anlæg designet til små og mellemstore produktioner, hvor en lille olieseparator ikke er tilstrækkelig, men samtidig er et større centralanlæg for voldsomt i forhold til kapaciteten.
Dette anlæg vil blive introduceret første gang på Metav-messen i Düsseldorf til februar, hvor Anmasi stiller op med en stand på hele 55 kvadratmeter.