Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter

Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter

Din ekspert i totalløsninger til metalindustri, plastindustri, levnedsmiddel og farmaceutisk.

Epoxy

Epoxy fjerner uden brug af stærke opløsningsmidler

Vi har løsninger designet til fjernelse af epoxy i forskellige tilstande uden brug af stærke opløsningsmidler såsom acetone.

Epoxy fjerner
previous arrow
next arrow

I gang med stor udvidelse

Siden Anmasi blev etableret i 2012, er det gået rasende stærkt. I 2014 etablerede man egen produktion i Grindsted, og i 2018 kunne man indvi et spritnyt domicil på 1.500 kvadratmeter samme sted.

Læs ogsåProducent af vaskeanlæg gearer op i Sverige

Nu er det blevet for småt, fortæller salgsdirektør Anders Hedeby Sørensen.

– Vi bygger en ny produktionshal i Grindsted og udvider med 1.000 kvadratmeter. Simpelthen fordi vi producerer mere og mere, og specielt egenproduktionen i Danmark vokser helt vildt, siger han.

Ny ultralydsrenser lægger beslag på kapacitet

Anmasi er specialiseret i udvikling og produktion af vaskeanlæg og ultralydsrensere, og specielt lanceringen af en ny ultralydsrenser kaldet Silent Sonic har lagt beslag på produktionspladsen i Grindsted.

– Hvis man er vant til ultralydsrensere, så synes man nok, at lyden er lidt irriterende. Silent Sonic er specielt lydløs. De larmer 30 procent mindre end normale ultralydsrensere. Ud over det så er Silent Sonic lavet i et nyt, energivenligt design, så vi blandt andet ikke bruger trykluft længere, og samtidig så er det inklusiv energimål, hvor vi måler strømforbrug, der er timerstyring på som standard, så man kan vælge, hvilke tidspunkter på dagen man arbejder, og så kan man gå i standby mode, hvor den ikke bruger noget strøm, forklarer Anders Hedeby Sørensen.

Modsat de fleste af Anmasis andre ultralydsrensere skal Silent Sonic serieproduceres, og det er her, pladsproblemerne opstår.

– Det er et anlæg, vi har fået designet og udviklet, og det har vi brugt de sidste to-tre år på. Vi laver 10 ad gangen, så de er halvfærdige, og sætter på lager. Så ringer kunden og siger, at de skal have sådan en maskine, og så har vi en lang liste med 20 forskellige optioner, der kan bygges på, lyder det fra Anders Hedeby Sørensen, der fortsætter:

– Den ultralydsrenser bliver så produceret hjemme ved os selv her i Danmark, og det betyder simpelthen, at vi ikke har mere plads. Derfor bygger vi 1.000 kvadratmeter, som skal stå færdige i første kvartal næste år. Ren produktionshal!

Styrer mod rekordår

Generelt har der været nok at se til hos Anmasi i de seneste år, der har budt på uafbrudt vækst, og det forventer Anders Hedeby Sørensen fortsætter:

– Vi har aldrig haft mere travlt, end vi har nu. Det er eksploderet fuldstændig, og vi får et bedre år omsætningsmæssigt i år, end vi gjorde sidste år, det er helt sikkert. Om vi gør det resultatmæssigt, det kan jeg ikke svare på, fordi vi investerer en masse, og når man investerer en masse, er det nogle gange sådan, at det påvirker ens resultater, siger han.

Sammen med den fysiske udvidelse har Anmasi også oplevet en støt tilgang af medarbejdere i den seneste tid.

– Vi har lige fået en ny mand i vores el-afdeling, hvor vi selv laver eltavler. Inden for de sidste fem måneder, der har vi ansat fem medarbejdere bare i Grindsted: En automatik-tekniker, en ny teknisk chef, to konstruktører til at tegne maskiner, og så har vi fået en ordrebehandler her i efteråret sidste år, slutter Anders Hedeby Sørensen.