Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter
Din ekspert i totalløsninger til metalindustri, plastindustri, levnedsmiddel og farmaceutisk.
Epoxy fjerner uden brug af stærke opløsningsmidler
Vi har løsninger designet til fjernelse af epoxy i forskellige tilstande uden brug af stærke opløsningsmidler såsom acetone.
Anmasi: Projekt med Danfoss
Rensekvaliteten betyder alt i vores branche, og den var især i højsædet i dette projekt med Danfoss.
OPGAVEN:
Danfoss skulle bruge en udskiftning af deres gamle vaskeanlæg. Vores dialog med dem begyndte på en messe tilbage i 2017, hvor de efterspurgte et nyt anlæg, som reducerede vedligehold og kunne leve op til deres nye krav til renlighed.
Opgaven bestod i at producere en løsning til grundig vask af pumpehuse til oliepumper for villaoliefyr i støbegods. Pumpehusene kræver både indvendig og udvendig vask, og Danfoss var derfor i dialog med flere leverandører om at skabe en løsning der blev vurderet baseret på renlighed, kvalitet, bæredygtighed, kompetencer, driftssikkerhed og økonomi – Anmasi blev valgt på baggrund af vores kompetencer med vaskekonceptet.
LØSNINGEN:
Et fuldautomatisk vaskeanlæg med to robotter fra professionelle samarbejdspartnere, som kunne håndtere vask af de komplekse støbegods-komponenter på 3-skifts drift. Løsningen krævede også rens i 5 trin og specialdesignede båndfiksturer.