Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter

Anmasi – Vaskeanlæg, filtersystemer og kemiprodukter

Din ekspert i totalløsninger til metalindustri, plastindustri, levnedsmiddel og farmaceutisk.

INDUSTRIEL VASKE- OG RENSETEKNOLOGI

HVAD VI GØR

Vi designer, udvikler og leverer vaske- og renseteknologiske løsninger og services til krævende opgaver og industrier. Vores erfarne eksperter sikrer en effektiv installering og implementering af din løsning, og vores omfattende service- og tilbehørsprogram sørger for at holde den kørende. Det gælder også vores filtreringsanlæg, som forbedrer både driftsøkonomi, miljøprofil, og arbejdsmiljø i din produktion.

HVORDAN VI GØR DET

Vores brede sortiment af førende standardløsninger dækker de fleste behov inden for industrier som automobil, luftfart, vindkraft, medicin og sundhedsvæsen m.fl. Vores omfattende ekspertise gør os imidlertid i stand til at modificere eksisterende udstyr og designe kundetilpassede løsninger til enhver opgave, du måtte have. Anmasi er grundlagt på kundefokus, og det er vores erklærede mål at tilføre værdi til din forretning gennem bæredygtige og brugervenlige løsninger.

HVAD VI KOMMER AF

Anmasi er grundlagt af Jan Hedeby Sørensen, der har 30 års erfaring inden for industriel vaske- og renseteknologi. Virksomhedens grundlæggende formål er at være one-stop-shop for vaske- og renseteknologisk udstyr til industrien. Derfor nøjes vi ikke med at designe og levere både standardudstyr og kundetilpassede løsninger. Vi sørger også for verdensomspændende installering og vedligehold, og vi har altid vitale reservedele og tilbehør på lager for at sikre hurtig levering og minimal spildtid for vores kunder.

One-stop-shop for filtreringsanlæg og vaske- og renseteknologi

 

Design – Udvikling – Levering

Hos Anmasi sætter vi en stor ære i at varetage hele processen omkring design, produktion, installering og servicering af din industrielle renseløsning og dit filtreringsanlæg. Flere end 100 dedikerede medarbejdere og loyale underleverandører udgør tilsammen en omfattende og kompetent organisation, hvis eneste fokus er kundetilfredshed. Vores egne R&D- og produktionsfaciliteter leverer de løsninger, du har brug for, og vores serviceorganisation sørger for at holde løsningerne kørende. Verden rundt. Døgnet rundt.

Vi holder dig kørende

Udover produktion af vores egne standard- og kundetilpassede løsninger har vi egenproduktion af filtre, og vi har alle andre vitale reservedele og nødvendigt tilbehør på lager. Vores eksperter står altid klar til at assistere dig, når du har brug for hjælp. I vores laboratorium kan vi teste renheden af dine emner for at sikre, at den ønskede renseløsning faktisk opfylder dine krav.

Vi holder dig dækket

Vores serviceorganisation dækker bredt både nationalt og internationalt. Uanset hvor du er, og hvor du har brug for os, er vi aldrig langt væk. Vores ekspertise breder sig på tværs af industrier, landegrænser og teknologier, herunder robot-rensesystemer og andre avancerede løsninger.

PROCESSEN

SPULEVASK

ULTRALYDSRENSNING

TURBULENS

SKYLLETANK

DYPPEVASK

VARMLUFTSTØRRING

VAKUUM TØRRING

Historie

Anmasi er grundlagt af Jan Hedeby Sørensen, der startede i 1989 med produktion af industrielle vaske- og renseteknologier. Virksomhedens grundlæggende formål var at skabe miljøvenlige løsninger, hvilket har betydet produktion og levering af mere end 5.000 anlæg leveret verden over.

I 2012 udvidede vi vores produkt program til også at indeholde ultralydsrenser, filtreringsløsninger, kemiprodukter og som det sidste i 2022 produktion af inddampningsanlæg. I dag består Anmasi Group af tre produktionsselskaber, Anmasi A/S, Filco ApS, Envotherm Solution A/S samt salgsselskab i Tyskland Anmasi GmbH.

Jan Hedeby Sørensen, CEO